Der foreligger intet statistisk bevis på at overskridelser på +/- 3 km/timen på nogen måde har øget trafiksikkerheden. 

Politiets automatiske trafikkontrol er ifølge "ordensmagtens" egne oplysninger "en hastighedskontrol iværksat fra en fotovogn eller de såkaldte stærekasser", der sorterer under vejdirektoratet. Man påstår, at man ikke gør sig skyldig i løbende overvågning af alle trafikanter, underforstået man tager kun et foto, når hastighedsgrænsen overskrides.

Det hedder sig desuden at "hvis der blev kørt mere end 30 % for stærkt, skal man angive hvem, der kørte bilen." Dette svarer ikke helt til den Aalborgensiske virkelighed, hvor selv en overskridelse på 3 km/timen kræver, at en bils ejer, eller den der kørte bilen, skal angive sig selv.

Trafiksikkerhed

Man slår sig fra politiets side op på, at for høj fart er en af de største dræbere i trafikken. Motivationen for trafikkontrol er med andre ord den, at for høj fart mindsker trafiksikkerheden. Sker der en trafikulykke, "kan farten både være afgørende for, om ulykken overhovedet sker – hvor alvorlig den bliver." Selv mindre hastighedsoverskridelser kan med andre ord blive fatale. Som et eksempel hedder det sig, at forskellen på at køre 50 kg 60 km/t er centralt for, om man kan nå at bremse for f.eks. en fodgænger.

Så turde man vel forvente, at fartkontrolvogne eller håndholdte kontrolapparater er noget politiet, bruger netop, hvor der er fodgængere. Det er imidlertid ingenlunde tilfældet. På Hobrovej 80 meter nord for Gøteborgvej i Aalborg, opererer politiet med en trafikkontrol på en stærk befærdet vej, hvor der ingen fodgængere er. Vejstrækningen er tosporet og med et rimeligt udsyn og god plads for trafikkens afvikling.

Aalborg kommunes rolle 

Siden 2022 har kommunen opnået tilladelse af folketinget til at være med i en forsøgsordning, hvor hastighedsgrænsen sættes ned på flere veje i Aalborg-området. Nordjyllands Politi godkendte i sin tid kommunens ønske at sænke fartgrænsen på en række udvalgte strækninger i Aalborg. Arbejdet med dette pågik fortsat i 2023 til den borgerlige Venstrerådmand, Jan Nymark Rose Thaysens store glæde. Som politiet bemærker rådmanden, at initiativet skal ses som "en stor del af løsningen på vores udfordring med at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken". Samme rådmand påstod, at når man sænker farten på ud- og indfaldsveje til Aalborg skulle det angiveligt blive meget mere trygt og sikkert for alle trafikanter og de der færdes i trafikken. Undskyldningen for dette diskutable udsagn kommer meget belejligt fra spørgsmålet om emissioner af CO2, der så unægtelig vil kunne sænkes. At der findes andre løsninger på dette problem nævnes overhovedet ikke.

Kampagneplakaterne der blev væk

For at minde bilister om den nye fartgrænse lovede man, at der skulle iværksættes en kampagne, hvor man skulle sætte plakater op langs vejen. Og lidt trist for de der ikke anvender sociale platforme eller lytter til lokalradioen skulle man kunde orientere sig på Facebook og via radiospots.

Det kan næppe komme som nogen overraskelse, at mange bilister er blevet taget på sengen pga. ændringerne, der ikke blev informeret godt nok til den sagesløse offentlighed.

En konkret sag

Lad os antage, at en fører af en bil på et måletidspunkt skulle være ansvarlig for, at køretøjet blev ført ad Hobrovej, ca. 80 meter nord for Gøteborgvej i Aalborg, hvor fartgrænsen inkl. en marginal overskridelse er sat til mindst 56 km/t, selvom hastigheden i tættere bebygget område ikke må overstige 50 km/timen.

Tolerancen mht. hastigheden er hermed sat til +/- 3 km. timen; man må med andre ord højest overskride fartgrænsen til 56 km/timen, og bøden udmåles indenfor et interval med et maksimum på 62 km/timen. Den sagesløse fører er en rigtig forbryder, når han uforvarende kommer til at overskride minimummet med sølle 3 km/timen i det politiet kalder et tættere bebygget område. Førerens fart måles til 59 km/timen på en vej, der berettiger til en fartgrænse på 60 km/timen som førhen.

Føreren – en rigtig farlig fartbilist - idømmes herefter en fartbøde på hele 1200 kr.

Strækningen 80 meter nord for Gøteborgvej går parallelt med indkørslen til en motorvej mod Århus adskilt ved et buskads. Der er på ingen måde tale om et tættere bebygget område, og der er ikke på noget tidspunkt sat plakater op på denne strækning, der gør opmærksom på den nye fartgrænse. Nogle virksomhedsbygninger ligger faktisk i en så betragtelig afstand fra vejsiden, at man umuligt kan kalde det for et tættere bebygget område. 

Øger man trafiksikkerheden?

Da føreren af køretøjet er bekendt med, at politiet foretager fartkontrol på den her anmeldte strækning, ved han godt, at han skal passe på. Han gør faktisk, hvad han kan, for at køre 50 km/timen. Et øjebliks uagtsomhed eller en almindelig distraktion kan imidlertid føre til, at føreren overser, at han faktisk kører for stærkt. Enhver kan regne ud, at selv en af politiets patruljevogne uden indbygget cruise control, ville kunne løbe ind i dette problem.

I den forbindelse skal man ikke glemme, at den bevidste fører af bilen godt ved, at han skal tilpasse sig den lave fartgrænse. Det fører til, at han uafbrudt skal holde øje med sit speedometer medmindre han – hvilket gælder for de færreste – har en indbygget fartkontrol i bilen. Alene dette mindsker faktisk trafiksikkerheden. Det er næsten som i forbindelse problemet med overtrædelser med håndholdte mobiltelefoner under kørslen sådan, at førerens maksimale agtpågivenhed bliver mindre. Han tvinges til at holde øje med sit speedometer hele tiden i stedet for at holde øje med vejen.

Hertil kommer, at en bils speedometer ikke er lige så nøjagtigt som GPS eller politiets fartkontrol. Hvis speedometret viser, at man kører 50, selvom man ligger over, kan det nemt gå galt?

Tillid til politiets fartkontrol

Måden politiet præsenterer en borger for en parkeringsbøde på, er, når det kommer til borgerens krav på bevis, tvivlsom. Prøv at se på fotoet, der skal være beviset for, at man har overskredet fartgrænsen. Man deler billedet op i to forskellige billeder, fordi man på billedet af bilen ikke kan læse nummerpladen. Nummerpladen vedlægges under fotoet af bil og fører i et særskilt foto.

Er dette et bevis for at den afbildede nummerplade faktisk er nummerpladen, der sider på bilen på det tidspunkt det fulde foto er taget, eller er det blot et billede af samme nummerplade på et andet tidspunkt - måske et helt andet sted?

Her forventes det, at man kan stole på, at politiet ikke manipulerer med fotobeviser - det kan lyde fantastisk, men i disse tider, hvor alt er muligt på grund af de teknologiske "fremskridt" er det muligt at falsificere videoer, billeder - ligesom man kan spore, hvor folk færdes. Den slags kan misbruges, hvis man ikke kan lide en person eller er imod det, han står for.

Dette er en alvorlig anklage og det skal præciseres, at jeg ikke påstår, at det er sket. Jeg konstaterer blot at det måske er muligt. 

Men at forlange, at man skal stole på ægtheden af fotomaterialet, er for meget forlangt. At stole på er ikke det samme som at bøje sig for et bevis. De færreste borgere ved, hvordan politiets kontrol teknologi fungerer; derfor må man også kunne forlange, at beviset er uomstødeligt, og at der kun er et foto - det fulde foto af bil og fører. Man skal kunne læse bilens nummerplade på et eneste foto; dette krav fra borgernes side er fuldt ud legitimt. Alt andet kan kun lede til tvivl og spekulationer.  

De tomme tønder buldrer hos FDM 

FDM er angiveligt i følge den lokale sprøjte i Nordjylland ikke tilfredse med advarsels-skiltningen, der ifølge motorejernes interesseorganisationen nemt kan overses. FDM buldrede tilbage i 2018 henrykt løs med at et blåt skilt med et kamera, finansieret og sat op af Vejdirektoratet, bredte sig ud over landet. Formålet var at advare om, politiets tilstedeværelse på en strækning med hyppig fartkontrol. Dette fik de små skrankepaver hos FDM til at klappe begejstret i hænderne, mens man udbasunerede, at man fandt, at dette var en glimrende idé. Nu seks år efter kan man så spørge til, hvor mange, der egentligt er stødt på disse skilte. I den lige beskrevne sag har der som sagt ingen skiltning været; det ville jo da også skære ned på statskassens indtægter, der i 2023 hvad bøder angik nåede 750 mio. kr. 

Det har i praksis vist sig også på den her beskrevne strækning, at det ikke har vist sig lige nemt at få skiltene sat op på kommunernes veje, som det angiveligt skulle være på statens veje. Kommunerne og politikredsene fattes penge, hvilket er problematisk, fordi det er på de kommunale veje, der sker flest ulykker.

Da jeg ringede til FDM med den lige beskrevne sag, var der imidlertid hverken forståelse eller hjælp at hente. Em arrogant medarbejder fik mig til at knibe mig selv i armen. Var det politiets kontor eller kommunens forvaltning eller var det en bedrevidende FDM-bureaukrat jeg talte med.

FDM-oraklet brugte især tid på at fortælle mig, at jeg havde at betale bøden, og at jeg var en fartsynder. Han afslog at lytte til mig, afbrød mig, og jeg endte med at sidde tilbage med en uforrettet sag om i alt fald den manglende skiltning som FDM udadtil gerne udtaler sig om. 

FDM er en rigtig mediemogul af en papirtiger, der ikke kan bruges til noget alligevel, når man løber ind i en sag som den lige beskrevne!  Jeg meldte mig omgående ud efter denne demonstration af bedrevidende arrogance.

Hvor øges trafiksikkerheden mest

Det er klart at vanvidsbilister og folk der virkeligt kører for stærkt, udgør en fare for trafikken. Og det er her, der skal sættes ind. At man jagter folk med minimale fartoverskridelser, lugter af, at statskassen fattes penge, og at man i virkeligheden har lagt en ublu afgift på meget små overtrædelser af hastighedsgrænsen. Hvad skal disse penge anvendes til? Forhåbentligt ikke et øget forbrug af militært isenkram og fyrstelige gaver til andre landes korrupte magthavere.

Det kan næppe være det, der er formålet med hastighedskontrol. Det skal være de virkelige fartsyndere, der skal straffes og ikke bilister, der gør hvad de kan for at overholde en meget lav fartgrænse. Der foreligger intet statistisk bevis på at overskridelser på +/- 3 km/timen på nogen måde har øget trafiksikkerheden. 

Heldigvis er der løsninger mht. hvordan man kan gardere sig mod disse forsøg på at berige statskassen.