Brændekedler

Det skal slås fast, at nyere brændeovne ikke er slynglen, når det kommer til de globale klimaforandringer. Dansk brænde stammer fra bæredygtig skovdrift. Man sørger hele tiden for, at der bliver plantet nye træer, efter man har hugget de gamle ned. Hvad de færreste forestiller sig, er det faktum at det er sådan, at der i dag bliver plantet mere skov, end der bliver fældet. Derfor er der totalt set en stigende binding af CO2 i de danske skove. 

Dette er uddrag af en større tekst om brændekedler:

Opvarmning med en brændekedel er ofte en populær og billig måde for boligopvarmning.

Problemet er imidlertid her, at mange af de gamle kedler er en tikkende miljøbombe, så hvis brændekedelen af ældre dato, er du ganske enkelt kommet til tidspunktet, hvor du skal udskifte den. Den gamle kedel er ikke økonomisk, og miljøet tager skade. Der findes nyere produkter på markedet, der er langt bedre, mere økonomiske, mere energirigtige og mindre farlige for miljøet.

Hertil kommer også det faktum at en stor del af de brændekedler, der er i de danske huse, overhovedet ikke er egnet til fyring med brænde. At de med djævlens vold og magt alligevel skal sættes op, er et udtryk for at man ikke tænker sig om. Det kan være en ganske god ide i den forbindelse at rådføre sig med en fagmand eller en forhandler.

Skrappere krav

Opvarmning med brændekedler af i dag er omfattet af langt flere og skrappere krav og regler end set tidligere. Med stramningerne i bygningsreglementet indenfor de seneste år er der nu dels krav til kedlernes virkningsgrad, og dels også til hvor meget de må forurene.

Nu skal alle biobrændselskedler være godkendt, og de skal være afprøvet før de kan monteres i både nye som ældre boliger.

Når fyring med brændeovne i dag er en af årsagerne til en så stor del af luftforureningen på grund af de udledte partikler og tjærestoffer har vi et centralt miljøproblem. Den bevidste forbruger kan selv gøre meget for at formindske forureningen fra brændeovnene.

Det handler om brændeovnens type, alder, måden du fyrer på og hvad du fyrer med; alt dette har en omfattende betydning for, hvor mange sundhedsskadelige stoffer der sendes ovenud af din skorsten.

Godkendelser

Teknologisk Institut assisterer mht. den videre udvikling og kvalitetssikring af de dansk fremstillede mindre biobrændselskedler. Ordningen skal være med til generelt at sikre, at salget af de miljø- og energimæssigt mest optimale kedler forøges på det danske marked.

Teknologisk Institut kører en godkendelsesordning for mindre biobrændselskedler; ordningen omfatter centralvarmekedler til træpiller, brænde, halm, flis og korn og manuelt eller mekanisk fyrede anlæg med en kapacitet på op til 500 kW.

Man kører med typegodkendelser, hvor det er fabrikanten, importøren eller forhandleren, der rekvirerer en typegodkendelse. Dette borger for at brændekedler, der ikke er energi- og miljøvenlige, kan sorteres fra, når den bevidste forbruger vil rekvirere sig en brændekedel.

Teknologisk Instituts typegodkendelser

Hvis du vil finde de typegodkendte biobrændselskedler, skal du gå ind på Teknologisk Instituts webside. Her støder du på en oversigt over de typegodkendte biobrændselskedler. Samtlige kedler på listen over typegodkendelser er testet i henhold til gældende standarder.

Kedlerne på listen er tildelt både et miljømærke og et energimærke. Ifølge Teknologisk Institut, er mærkerne egentligt ikke et udtryk for, at nogle brændekedler er decideret dårlige; det handler alene om at kunne finde en hjælp til at danne sig et overblik over de mest energi- og miljøvenlige anlæg.

Grænseværdier for brændekedler

De normer, der styrer kontrollen med forureningen fra brændeovne, gælder også for centralvarmekedler til fast brændsel – det vil sige, at der nu er strikse krav til nye brændekedler og til nye skorstene. Hertil kommer at kommunen også har mulighed for at skride ind over for forurening og fejl foranlediget af en brændekedel, enten hvis der benyttes ulovligt brænde, eller hvis røgen fra skorstenen er synlig og ildelugtende.

Det er de gamle brændekedler der er slynglen!

Brændekedler eller centralvarmekedler til fast brændsel anvendes ofte til opvarmning af boliger og opvarmning af brugsvand i lokalområder, hvor det ikke er muligt at tilslutte husets varmesystem til fjernvarme, naturgas eller sammenkøre det med el-opvarmning som set i f.eks. sommerhuse. Brændekedler benyttes også i mange landbrugsejendomme f.eks. i forbindelse med halmfyring.

Det skal slås fast, at nyere brændeovne ikke er slynglen, når det kommer til de globale klimaforandringer. Dansk brænde stammer fra bæredygtig skovdrift. Man sørger hele tiden for, at der bliver plantet nye træer, efter man har hugget de gamle ned. Hvad de færreste forestiller sig, er det faktum at det er sådan, at der i dag bliver plantet mere skov, end der bliver fældet. Derfor er der totalt set en stigende binding af CO2 i de danske skove.

Men brændeovne og -kedler udleder, især hvis man fyrer forkert, en række skadelige stoffer til miljøet, bl.a. partikler, tjærestoffer og dioxiner.

Danmarks Miljøundersøgelser har lavet beregninger der viser, at den samlede luftforurening fra brændeovne og -kedler udgør omkring 60 % af det danske udslip af partikler.

Som sagt er det imidlertid stik og nagelfast, at det er de gamle brændekedler, der står for en stor andel af partikelforureningen i Danmark.

De ældre brændekedler er ikke bare energiforkerte – de er som sagt også mindre økonomiske i drift end nyere teknologier på området. De har en lav energiudnyttelse, og de kræver derudover mere brændsel end nyere kedler.

Mht. brændekedler i brændeovnsbekendtgørelsen er kravene til udledning forskellige. Der er to forskellige grænseværdier for brændekedler, afhængigt af om der er tale om manuel eller automatisk fyring.

Installation af større centralvarmekedler skal anmeldes før de tages i brug

For montering af en centralvarmekedel med en nominal effekt over 120 kW gælder derforuden, at kedlen skal rapporteres til kommunen senest otte uger inden det projekterede tidspunkt for ibrugtagning. Du kan læse om alle regler for centralvarmekedler i brændeovnsbekendtgørelsen.

Brændekedler i tre typer

På dagens danske marked finder man i dag en del forskellige kedler, der anvendes til fyring med brænde. Overordnet kan man sondre mellem tre forskellige kedeltyper:

• Gennemforbrænding
• Underforbrænding
• omvendt forbrænding.

Mht. brændekedler med under- og omvendt forbrænding bemærker vi, at det faktisk er sådan, at alle kedler, der i dag forhandles godkendt til brændefyring, enten leveres med underforbrænding eller omvendt forbrænding.