Den flyvende Robert

Når regnen drøner ned, og når stormen farer frem, der hvor man bor, opholder de fleste drenge og piger sig på deres værelser. Men ikke Robert, der tænkte: Nej derude må der være dejligt at være, så han rev resolut paraplyen ned fra knagerækken og begav sig ud i stormen 

Den flyvende Robert og andre historier.

Når regnen drøner ned, og når stormen farer frem, der hvor man bor, opholder de fleste drenge og piger sig på deres værelser. Men ikke Robert, der tænkte: Nej derude må der være dejligt at være, så han rev resolut paraplyen ned fra knagerækken og begav sig ud i stormen. Hui - som det dog blæser. Stormen nærmest fløjter og hvæser, træerne bøjer sig ned! Men se, hvad sker der? Vinden fanger paraplyens skærm, og vips flyver Robert hurtigt op i luften. Han kommer langt og højt op. Så langt, at ingen hører, at han græder. Han råber højt, da han møder de første skyer. Hans hat er for længst fløjet. Både paraplyens skærm og Robert flyver gennem skyerne. De fortsætter for evigt, mens hans hat flyver der langt foran ham. Til sidst banker han på himlens dør, og hvor det er ved ingen at sige.

Den tyske digter Heinrich Hoffmann var egentligt psykiater, men altså også digter og børnebogsforfatter, og det er fra en af hans børnebøger, at historien om Robert stammer. I sit forfatterskab brugte han pseudonymerne Heulalius von Heulenburg, Reimerich Kinderlieb, Peter Struwwel såvel som Polycarpus Gastfenger. Siden 1842 skrev han desuden digte under forskellige pseudonymer. Han blev verdenskendt på sin historie om Der Struwwelpeter, der udkom som en illustreret børnebog til jul i 1844. Bogen menes at være skrevet til hans ældste søn. I 1858 skabtes en ny version af Hoffmann med ændrede billeder; det er denne der udgør grundlaget for alle efterfølgende udgaver af Struwwelpeter. Historien om Robert, der ikke anser uvejret for at være en hindring, ender med at stormen tager ham, fordi han dumdristigt går ud. Og moralen er repræsenteret ved hattens skæbne og vindens påvirkning af skærmen. Børn og voksne den gang oplevede verden som langt mere fjendtlig. Og derfor kunne det blive skæbnesvangert, når børn var skødesløse til det farlige, fordi de ikke ser tingene i deres rette lys.

Paraplyen i barnets univers har til alle tider antaget forskellige former. Herhjemme skrev den danske eventyrdigter H.C. Andersen om Ole Lukøje, der hver aften besøgte drengen Hjalmar. Hele syv besøg svarende til syv dage blev det til, og hver aften fortalte han drengen en historie. Når børnene ud på aftenen sidder bænket omkring bordet, ankommer Ole Lukøje. Stille lister han op ad trappen, fordi han kun bærer strømper. Ind kommer han, og han husker at lukke døren stille op. Lige så snart han er inde, sprøjter han sødmælk i børnenes øjne, uden de mærker det. De kan ikke holde øjnene åbne, og de kan derfor ikke se ham. Stille lister han sig om bag dem, og puster dem blidt i nakken. Nu bliver de åh så tunge i hovedet, uden at det gør ondt. Ole Lukøje er ikke ude på at skade børnene. Det eneste han vil er, at de skal være rolige. Når det først er lykkes at få dem i seng, går dette ganske godt, og nu kan han fortælle sine historier. Når børnene er faldet i søvn, sætter Ole Lukøje sig på sengekanten. Han er fornemt klædt på, for hans frakke er af silketøj. Farven lader sig kun vanskeligt bestemme. Den skinner grøn, rød og blå, alt efter hvordan han drejer sig, så farvespillet træder frem. Under hver arm har han en paraply. Den ene er med billeder på, mens den anden ikke har billeder. Den med billeder sætter han over de gode børn, og så drømmer de hele natten. For han kan fortælle de dejligste historier. Paraplyen uden billeder sætter han over de uartige børn, og snart sover de også sødt for at vågne næste morgen, uden at have drømt det mindste.

Der foreligger ikke noget om den lille Ole med paraplyen, som også optrådte i en børnesang, vi alle kender, var i stand til at flyve eller svæve med paraplyen, som Robert i Struwwelpeter var det? Men det problem løste Julie Andrews i filmen om Mary Poppins denne trylleriske barnepige, der kommer til at arbejde for en kold bankmands ulykkelige familie. Magisk til det ekstreme, tog børnene denne Disney barnepige personificeret af den solide Julie Andrews til sig. Hun flyver ind på livet af filmens børn og ændrer deres liv med sin orden, venlighed og sit socialt ansvarlige sjov. Hun erstattede de rigtige forældre og opførte sig som de måske kunne have været tilbøjelige til at gøre, hvis de ikke lavede noget andet end at udfylde forældrerollen. Mary Poppins repræsenterer en fantasi om struktur og godartet disciplin, alt sammen pakket ind med en sløjfe, og de forsømte børn elskede det. Hvordan man flyver med en paraply, er så en lige så uløselig gåde som den der med cirklens kvadratur? For hvem er Mary Poppins med hendes flyvende paraplyer egentligt? Er Mary i virkeligheden ikke en bestemt 'rappenskralde', der vil have at al ting skal gå efter hendes hoved. Eller er hun den sødmefulde børnefantasi, der flyver ind med den ene vind og svæver væk med den anden. Hvor hun egentligt kommer fra fik Disney aldrig fortalt os.

Nej det er alt sammen umuligt, for man kan ikke svæve eller flyve bare ved at holde godt fast i en paraply med solidt greb, som dem vi sælger her fra Kingbo. Og dog! Tilbage i 2013 kunne vi så alligevel se, at en vovehals Erik Roner fløj rundt som en anden Mary Poppins i et dristigt udspring med en paraply i hånden. Han forvandlede eventyret til virkelighed i sit seneste 'stunt', hvor han sprang ud over luftrummet, mens han lod en stor parasol erstatte en faldskærm. Nu får vi se, om en paraply faktisk bremser dig ned på samme måde, som Mary Poppins gjorde det, sagde han. Dette skete efter, at kamera havde foreviget ham hængende under en luftballon, ventende på det øjeblik, hvor han sprang ud til det nogle sikkert ville opfatte som det frie fald.

Vi kan ikke sælge dig en flyvende paraply, men vi kan godt sælge dig en med en aerodynamisk form. Jo det er ganske vidst. Skærmen ligner i silhuet nærmest en 'Stealth Fighters' vingefang. 'Parashell' er ikke bare det nyeste af det nye indenfor paraplyer. Det er en elegant harmoni i form og funktion for dem, der søger beskyttelse mod sol og regn. Det er en unik asymmetri formet som en muslingeskal, der i sin form udstråler en ædel elegance og skønhed fra en svunden tidsalder. Parashell konceptet i nyere tid blev til i samarbejde med en 73 år gammel fabrikant af paraplyer i Ome, nær Tokyo. Ideen blev bragt til Canada af John Di Cesare på grundlag af de figurer og former for muslingeskaller, der indgik i designet af parashell skærme. Asymmetriske paraplyer er bedre til at tackle hårdt vejr og en ubarmhjertig sol. I betragtning af den stigende bevidsthed om solens skadelige stråler, er der helt sikkert et voksende nichemarked for parashell paraplyer.