Romaskinens fordele

Når det kommer til motionsmaskiner, er romaskinen din garanti for, at du får rørt alle muskler og led på den optimale måde. Romaskinen er det superbe redskab, der gradvist vil sætte dig i stand til at yde mere og mere. Der findes simpelthen ikke noget alternativ, hvis du går efter den optimale motion. Ingen apparater i et fitnesscenter vil i samme grad kunne aktivere hele kroppen.

Romaskinen er bedst.

Rofolket siger, at roning er en herlig sport, og det er der flere grunde til. Uanset, hvordan man dyrker roning, er det en sport, hvor man får rørt alle sine muskler. Derfor er det heller ikke uden grund, at romaskinerne har vundet indpas rundt omkring i fitnesscentre og i private hjem.

Romaskinen benyttes til almindelig motion, men den benyttes også som et træningsredskab af elitekaproere i vintersæsonen, hvor roerne endnu ikke kan gå på vandet. Roklubberne arrangerer her ro-fitness, så de vintertrætte roere kan komme tæt på "the real thing" - ja nogle foretrækker endda romaskinen frem for at skulle give den hele armen ude på vandet.

OL-bronzevinder Anne Dsane Andersen, der startede i roklubben Ægir i Aalborg fortæller: "I starten kunne jeg slet ikke lide at ro på vandet. Det var meget sjovere at ro i ergometret"

For Anne Dsane Andersen er der ikke tvivl om, at ergometertræning i en romaskine er en effektiv måde at konditionstræne på. Romaskinen er endvidere et fortrinligt redskab, når det kommer til at opbygge styrke og frem for alt roteknik. Andersen har som andre roere opdaget, at der her er tale om en træningsform, man kan supplere træningen på vandet med.

Romaskiner og vægttab

Roning forbedrer din kardiovaskulære fitness på samme tid med, at du udvikler din muskulatur. Roning betragtes derfor af mange som den rette vej mod et sundt vægttab. Skal du af med de overflødige kilogram, er en romaskine et godt værktøj til at hjælpe dig med at komme af med de overflødige kilo.

Sammenligninger af romaskiner og stationære cykler antyder, at romaskinen er en bedre forbrænder af kalorier, end cyklen er det.

Her er det dog vigtigt at bemærke, at den stationære cykel ikke belaster alle leddene, fordi den kun omfatter underkroppen. For de, der har problemer med overkroppen, er cyklen derfor det bedste. For de fleste andre er romaskinen det bedste valg m.h.t. kalorieforbrænding.

Romaskinen er den intense træning af hele kroppen. Roning indebærer forbrænding af en anselig mængde kalorier, som ikke alene foregår under den aktuelle aktivitet, men også i en periode efter, at man er ophørt med at ro.

Dette kaldes "efterbrændingseffekten". Din krop har arbejdet så hårdt, at det er nødvendigt at fortsætte med at forbrænde kalorier og fedt, selv når du ikke ror. Det videnskabelige udtryk for dette er "Excess Post-exercise Oxygen Consumption", eller EPOC.

Rosport.

Når roning er blevet en populær sport, skyldes det ikke mindst, at sporten kan dyrkes på mange måder.

Alle har de det tilfælles, at det indebærer masser af god træning af muskler og kondition, ligesom det selvfølgeligt dyrket udendørs indebærer masser frisk luft, sol og sommer samt uforglemmelige oplevelser sammen med rokammeraterne.

Indenfor roningen findes der flere forskellige bådtyper, der alle i princippet ligger bag ideen bag romaskiner.

At man får den maksimale motion, skyldes, at man sidder på et rullesæde, der forlænger ens rotag væsentligt. Traditionelle robåde har et fast sæde, hvor man sidder som på en bænk eller taburet, uden at kunne bevæge sig. Rullesædet i bådene og i en romaskine sikrer, at man kan bruge de store muskelgrupper.

Roning kan dyrkes som almindelig motion, langtur eller kaproning. Man kan komme i klubberne hver aften året rundt; ofte organiserer klubberne under Dansk Forening for Rosport sig uden faste tider. Man tager simpelthen i roklubben lige så tit, man måtte ønske det.

Motionsroning

Motionsroning dyrkes om aftenen. For de morgenfriske er der næppe noget skønnere end at stå op "før fanden får sutsko" på. Om morgenen er farvandene ofte særligt rolige, og der er næppe noget mere berigende end at starte dagen med en frisk tur på vandet. Motionsroning dyrkes i inriggere – blandt rofolket ofte benævnt "konebåde" – og denne bådtype er særdeles sødygtig. Den er bygget efter samme principper, som vikingeskibene i sin tid var det.

At den hedder inrigger, har at gøre med at åregangen (åretolden) sidder på skibssiden, mens outriggere har et stativ fastspændt på bådens sider, som åretolden ligger i.

Man ror i fire- eller to åres inriggere med en styrmand, der er uddannet i dels styringen dels også søsportens regler og afmærkninger.

Langtur.

Inriggeren har bagagerum, så man kan stuve telt, soveposer og andet udstyr ned i. Så er man klar til at tage på weekendtur eller på ferie i inriggeren sammen med rokammeraterne. Man ror her længere end indenfor de normale havnegrænser, klubberne sætter for, hvor langt man må ro på en enkelt tur.

Mange sværger til denne form for ferie, hvor nogle af mere eksotiske ture går ned ad Europæiske floder eller rundt i den svenske skærgård.

Kaproning.

Kaproning foregår i outriggere som er som sagt en bådtype, hvor åretolden er placeret uden for båden ved hjælp af et stativ også kendt som en rig. De outriggede både er mestendels bygget til kaproning, men de kan også anvendes til motionsroning. De er slanke og kravelbyggede (rundt buede), og de kræver, at man har en god balancesans.

En mellemting mellem inriggere og outriggere er de såkaldte gigbåde, der i størrelse ligger tæt på inriggeren, mens det outriggede princip bibeholdes.

At ro i en outrigget båd kræver mere end blot og bar råstyrke. Her kræves det også, at man mestrer roteknikken og som sagt formår at holde balancen i båden. Båden er nemlig meget mindre end inriggeren; den er så smal, at man kun lige kan sidde på rullesædet, der forlænger ens rotag.

Outriggere med to årer per person kaldes scullere. Dette er det maksimale m.h.t. brug af de fleste vigtige muskelgrupper. Scullere er enten singlesculleren (1x), dobbeltsculleren (2x) og dobbeltfireren (4x), hvor tallene i parentes angiver antallet af roere i båden.

Outriggere med én åre per person betegnes toer, firer eller otter. Toere og firere er enten med eller uden styrmand, mens ottere altid er med styrmand. Ottere kan opnå en meget høj fart, og det er derfor nødvendigt med en styring af båden,

Fartøjer uden styrmand styres ved hjælp af et fodror, som den roer, der sidder nærmest stævnen, betjener.

Roteknik.

Roning kan inddeles i faser beskrevet hver for sig. Dette tjener dog kun pædagogiske formål. For korrekt roning er en sammenkædning af disse ensartede rytmiske bevægelser, der tilsammen bliver til et rotag.

Det er en populær misforståelse, når man tror, at roning ganske som en i traditionel robåd med fast sæde alene er armkræfter!

Intet kunne være mere forkert! Som sagt har man hjælp til at gennemføre rotaget pga. rullesædet, som ved hjælp af små hjul kører frem og tilbage i to skinner. Rullesædet forlænger rotaget, og det giver dig i stedet mulighed for at bruge kroppens store muskler i lår og ryg.

Romaskinen er bygget op omkring det samme princip som robådene, der pløjer igennem de danske farvande.

Rotaget

Roningen er sammensat af to bevægelser. For det første er der rotaget, der gennemføres, når du kører tilbage på rullesædet. Dernæst er der fremkørslen på sædet. Tempoet for frem- og tilbagekørslen varierer, fordi fremkørslen udført korrekt skal tage cirka dobbelt så lang tid som selve rotaget.

Under roningen er armene er strakt i lang tid, og det er benene fremfor armene, der leverer muskelkraften, der bevæger dig bagud.

Først når årens håndtag eller skaft når op til knæene, skal du begynde at trække åren ind til kroppen. Først her får du brug for armmusklerne. Det er vigtigt at man koordinerer arme og ben, så benene er fuldt udstrakte, når dine hænder når ind til kroppen.

Man skal ikke røre kroppen med åren. På vandet kan det let føre til "at man sidder fast" – man "stanger en ugle", som det hedder i rosproget.

Rekapituleret skabes den flydende rytme ved, at man kører frem på sædet og smækker åren i vandet. Man skal ikke gennemføre denne bevægelse for langsomt eller for svagt, der skal være tale om et smæk efterfulgt af en glidende bevægelse under tilbagekørslen.

Rotagets faser

Du begynder med at sidde med bøjede ben og sædet er placeret lige under dig. Dine skuldre er placeret en anelse foran dine hofter, og kroppen er i kontakt med lårene. Dine arme er strakte.

Rotaget påbegyndes med strakte arme og en strakt ryg. Den første del af rotaget foregår med strakte arme. Du går nu videre med at strække dine ben på samme tid med, at du åbner op og anvender kroppen aktivt ved at starte på at læne overkroppen bagud.

Herefter strækkes benene på samme tid med, at håndtag eller skaft går forbi dine knæ og ind under brystkassen. Afslutningen af rotaget indebærer en hurtig bevægelse væk fra mellemgulvet, uden at du nogensinde rører mellemgulvet med åren (e).

Røvroning.

At der findes roere, der ikke gennemfører taget korrekt, er en lige så gammel historie, som selve rosporten er det.

Man taler om "røvroning" eller i den mere morsomme udlægning "persisk hav-røvroning". Her får roeren netop ikke udnyttet de store lårmuskler optimalt, fordi han eller hun skyder sædet tilbage før, man er begynder at trække i åren.

Nogle kommer aldrig helt over det, fordi de har rigeligt med styrke til, at lade overkroppen gøre arbejdet. Det er imidlertid ikke optimalt, netop fordi de største og mest eksplosive muskler er i lårene. Skyder man sædet tilbage, før taget påbegyndes, er det imidlertid tydeligt at se, at man ikke får udnyttet de bedste muskler, man har.

Rospinning.

Romaskiner har den fordel, at man kan dyrke roning hele året rundt. Romaskinerne kan fingere roningen ved hjælp af magnetisme eller lufttryk. At ro i maskine er tæt på "the real thing", uden dog helt nogensinde at være det samme som at ro på vandet. Romaskinerne giver ikke den enkelte mulighed for at nyde samarbejdet i en båd (bortset fra singlesculleren).

Romaskiner kan dog sættes sammen på en såkaldt "slide", så man kan have op til otte romaskiner, hvor der roes i takt.

Roning på ergometer danner basis for rospinning, hvor roning i hold udføres i takt til musik. Der er ligefrem opstået et socialt miljø omkring rospinning. Danske Studenters Roklub skriver i den forbindelse om "Rowcial" – en kombination af ordene "row spinning" og "social". Medlemmer af roklubber både træner sammen til sjove programmer med inspirerende musik, og de arrangerer så efterfølgende en hyggelig "komsammen" med en øl i saunaen og fællesspisning. Rowcial som socialt samvær betragtes som den bedste måde at holde gang i aktiviteterne på i løbet af vinterhalvåret.

Rospinning involverer en instruktør, der guider deltagerne gennem et træningsprogram i takt til musikken.

Romaskiner i private hjem.

Der kan ikke herske tvivl om, at roning praktiseret efter det, man lærer i en roklub, også kan danne grundlag for den personlige træning i hjemmet eller i fitnesscentret. Den rette roteknik fra selve vandsporten overført til romaskinen giver også den optimale træning.

Hertil kommer naturligvis valget af den rette romaskine i forbindelse med indkøb af samme. Det er ikke ligegyldigt, hvilken maskine man køber, især ikke set i forhold til, hvor tæt man med maskinen kan komme på "the real thing".

Så det er vigtigt at få dannet sig et godt overblik over, hvad der er af romaskiner på markedet, og hvilke maskiner der er bedst.