På engelsk taler man ofte om do's og Don'ts underforstået, hvad må man, og hvad må man ikke. Det være ikke skrevet for at minde dig om Jes Ingerslev's og Tom McEwans løftede finger i forbindelse med sangen  "Fy, fy skamme".  Set i bagklogskaben uendeligt klare skær var det alligevel en vigtig sang, som trolde, der huserer på de sociale portaler, kunne have glæde af at lytte til. Det kunne måske endda hjælpe troldene med at lære at opføre sig ordentligt og respektere andre mennesker på internettet. Troldene på nettet er som små børn, der har behov for at vi bruger "Fy fy Skamme" som et pædagogisk værktøj med hensyn til læring om hvad god opførsel og etikette er.

Når vinteren rinder i grøft og i grav.

Efterårets og vinterens tidehverv varsler, at nu skal der igen tændes op i brændeovnen. At sidde i sin stue mens flammerne knitrer i ovnen, har en lige så dragende tiltrækning som sommernatten ved bålet. Vinter- og efterårsmørke skaber en hyggefølelse.

Vi tænder stearinlys og lægger brænde i ovnen; varme og lys i vores huse får en helt magisk tiltrækning. Nogle føler endda, at netop de mørke måneder er de bedste måneder i løbet af året.

Hvorfor vi tiltrækkes af ild, er et åbent spørgsmål. Måske skal vi søge svaret tilbage på den østafrikanske savanne for ca. 2,5 millioner år siden. Det var på det tidspunkt, at menneskets meget fjerne forfædre begyndte at mestre ilden og skabte lys i mørket.

Fra urmennesket til det moderne menneske.

Ilden holdt det grufulde knugende mørke på afstand. At det var faretruende skyldtes måske frygten for alle mulige uhyrer. Også selvom det datidens mennesker så i virkeligheden var sabelkatte og gigantiske hyæner, som gemte sig i mørket.

Af samme grund blev behovet for beskyttelse og tryghed det, der sikrede artens udvikling. Med opdagelsen og tæmningen af ilden skabtes der en fascination af ilden. Den blev en så vigtig del af artens oplevelse, at vi selv i dag kan genkende følelser som hygge og tryghed, når man sidder omkring et bål og kigger ind i ilden.

Der er flere gode ting ved træ som varmekilde. Træ er en vedvarende ressource, og alt det træ, vi brænder, kommer fra skoven omkring vores bolig og vores byer. Vi kan alle godt lide tanken om at samle brænde sammen for senere at tænde op i ovnen. Vi nyder at finde ud af, hvordan forskellige sorter hver brænder på deres specielle måde.

At bygge en ild op som en god start på dagen kræver øvelse og tålmodighed. Det gælder om ikke at få sort sod på hænder og tøj, når træet lægges ind. Det kræver tålmodighed at vente på, at træet tændes op; man skal ikke lukke lågen for tidligt, det indebærer blot at ilden går ud. Der kan gå et stykke tid, mens man venter på ilden. Rummet varmes kun langsomt op til en behagelig temperatur. Når det endelig er på plads, og vi kan lukke ovnens låge, er der ikke en bedre varme.

Brændeovne virker affugtende. Din stue vil elske tørheden, og hvis vi taler om et hus i træ eller om vægge beklædt med træ, vil interiøret hurtigt tage sig ud som et udstillingsvindue for fint træ og træbearbejdning.

Sanker du brænde?

Det lidt forældede udtryk "at sanke" er med naturstyrelsens "sankekort" igen kommet til ære og værdighed. Førhen sagde man, at "vi sanker i lade og slæber til huse". At sanke betyder "at skrabe sammen" eller "at samle en beholdning eller et overskud af noget".

"Sankebrænde" er det træ, du finder løst liggende i skovbunden. Det kan du faktisk ikke uden videre tage i skoven og samle op. Du skal have et sankekort hos Naturstyrelsen. Dette kort giver dig tilladelse til at sanke træ i et areal i skoven. På brændeinfo kan du holde dig opdateret med, hvor du kan købe brænde, eller hvor du har tilladelse til at sanke eller selv skove brænde i dit lokalområde?

Priserne på sankekort skifter. Du kan som en slags tommelfingerregel gå ud fra, at prisen ligger på en ca. 200-250 kr. pr. rummeter for løvtræ og ca. 100-150 kr. pr. rummeter for nåletræ. Du kan selvfølgeligt købe brænde leveret på din adresse, men "den, der sanker, kører bedst og billigst".

Du skal regne med, at et palletårn med 1,8-2,1 rummeter ovntørret bøgetræ fra en forhandler koster omkring 2.050 kr. inkl. levering. Det svarer til knap 1.000 kr. pr. rummeter. Det er derfor ca. fire gange så billigt at sanke brænde som at købe det leveret.

Brænde?

Med de mange ovne, der er på markedet af i dag, er det muligt at vælge imellem en ny generation af ovne, der afbrænder almindeligt brænde og træpiller. Disse ovne udmærker sig ved at være renere og mere effektive, når det kommer til at opvarme middelstore, moderne boliger.

Det er væsentligt at pointere, at der kun må fyres med tørt træ fra skovbunden eller brændestabler. Eg eller birk som brændetræ efter at det er tørret, er noget nær det bedste at bruge, det samme med ask, der dog har det med at afgive en voldsom varme.

Træbriketter og træpiller

Træbriketter er både en energibesparende og en billig energikilde. Briketterne er lavet af 100 % rent træ, og m.h.t. miljøpåvirkningen er de CO2 neutrale. Træbriketter er en ren og naturlig energikilde. Er briketten for løst sammenpresset, indebærer det en mere ujævn brænding og i starten en høj varme med en kort levetid. Hårdere sammenpressede briketter opvarmer jævnt over længere tid.

Træpiller er også energibesparende og billige, men det er ikke ligegyldigt, hvilket prisleje vi ligger i. At købe de helt billige træpiller i den tro, at de har den samme energibesparende og miljørigtige effekt er nemlig forkert. Det samme gør sig i øvrigt gældende med træbriketter.

Biobrændsel kan levere

Hvis vi sammenligner beregninger af varmepriser forbundet med forskellige energikilder, er det ifølge ingeniør Kurt Jakobsen muligt at dokumentere "at fyringsklart biobrændsel ikke alene er langt billigere at anvende til opvarmning end både olie og el, men at biobrændsel faktisk også kan konkurrere med fjernvarme."

Jakobsen konkluderer, at biobrændsel sammenlignet med andre energikilder er konkurrencedygtig, og at dette især gælder for briketter og træpiller. Oliefyring og el - varme er blevet så dyrt, at det i de fleste tilfælde betaler sig at investere i en brændeovn. Og det gælder også for sammenligninger med fjernvarme.

En brændeovn er mere økonomisk, hvis fjernvarmeprisen overstiger biobrændselsprisen på 50-60 øre pr. kWh. Jakobsen anbefaler derfor, at man investerer i biobrændsel til eksisterende brændeovne.

Hvad der så ikke er med i dette, er spørgsmålet om, du skal købe en brændeovn. Her skal du regne med prisen og den tid det vil tage at betale ovnen af med mindre, du kan betale en gang for alle. I et område med høje fjernvarmepriser vil en brændeovn sikkert være værd at overveje.

Det skal du i alt fald ikke fyre med!!

At gå en stille aftentur på en villavej, når der er gang i brændeovnene i de små hjem, kan hurtigt blive til en sang om de underlige aftenlufte. Der er visse ting, du i alt fald aldrig skal fyre med:

- Trykimprægneret træ, EU-paller eller træ, der på anden vis er overfladebehandlet.

- Træaffald indeholdende maling, lim og lak.

- Husholdningsaffald, fx mælkekartoner, æggebakker, plastik og kulørte tryksager som ugeblade og reklamer.

- Knust bygningsaffald som fx indeholder søm, skruer, rester af spån- og gipsplader.

Alt dette skal hurtigst muligt transporteres ud på en genbrugsstation. Aviser kan kun bruges til at tænde op med og det kun i små mængder.

Use image sections to split the content visually

Besides the headings, the image sections do a great job in splitting the content in the right places. Main sections of your blog post can be separated by the images, corresponding with the topic you cover.

You can also use blockquote formatting to emphasize the cited sources.

This is where your text starts. You can click here and start typing. Sed ut perspiciatis unde omnis iste natus error sit voluptatem accusantium doloremque laudantium totam rem aperiam eaque ipsa quae ab illo inventore veritatis et.